Share

cover art for Gå aldrig i kælderen med Løkke

#dkpol

Gå aldrig i kælderen med Løkke

Season 5, Ep. 25

Esben og Jakob er hjemme fra Folkemøde. Jakob har læst den nye bog om Lars Løkke Rasmussen og Mike Fonseca, og Esben har nærstuderet regeringens plan for afbureaukratisering. Og så vender de spørgsmålet om køn og repræsentation.

 

Ugens emner i #dkpol:

  • Køn (10:16): Med afsæt i en debat, der opstod på Folkemødet, efter at Esben og Jakob igen kun havde mandlige anbefalinger med, tager de endnu en gang fat på spørgsmålet om køn. Her diskuterer de ansvar og muligheder – og et lille stykke musik, som Esben har taget med.
  • Kolde hænder (24:33): Antallet af administrative medarbejdere i staten stiger, og derfor har regeringen foreslået et flerårigt arbejdsprogram. Jakob gaber allerede, inden de når til emnet, men Esben lover, at det bliver spændende – for han har læst sig ned i papirerne og den plan, der faktisk skal nedbringe antallet.
  • Klovnebus (35:28): Hvad er prisen for et mandat? Og hvad har Lars Løkke gang i? Det undersøger Esben og Jakob med afsæt i den lækkede telefonsamtale mellem Løkke og Mike Fonseca, hvor Løkke igen forsøger at løse en personalesag selv.

 

Efter sommerferien er løbeklubben tilbage den 8. august. Her starter vi igen foran Altinget på Ny Kongensgade 10 i København kl. 08.00. 

 

Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på Altinget

Producer: Emma Klitnæs, podcastassistent


Shownotes:

More episodes

View all episodes

  • 27. #dkpol i Amerika 1:6 - Skolelæreren, der lærte mig at være amerikaner

    50:44||Season 5, Ep. 27
    Altingets chefredaktør er rejst til USA for at finde ud af, hvordan Amerika har det. I det første af seks afsnit møder han den skolelærer, Joy Moore, der lærte hans datter at tale engelsk – og lærte hele familien at tænke som amerikanere. Men hun kan næsten ikke genkende sit eget land længere.Vært: Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på AltingetProducer: Emma Klitnæs, Mathilde Brieghel og Mads Outzen
  • 26. Udpegede Mette Frederiksen lige sin efterfølger?

    59:42||Season 5, Ep. 26
    Esben og Jakob lukker den politiske sæson 2024/2025 med at se på finansministeriet, der i denne uge både opjusterede råderummet og en ny regnemodel. De læser Giuliano da Empolis Rovdyrenes tid, og så ser de på den nye strafreform, der har fået karakter af nationalt kompromis på retspolitikken.Ugens emner i #dkpol:(10:43) Regnedrengenes oprør(27:13) Politisk tech-mareridt(40:11) Retspolitikkens mærkelige død Efter sommerferien er løbeklubben tilbage den 8. august. Her starter vi igen foran Altinget på Ny Kongensgade 10 i København kl. 08.00.  Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på AltingetProducer: Mads Outzen, video- og podcast redaktør på AltingetShownotes:Jakobs anbefalinger: Nikita Roys foredrag om kunstig intelligens og medierAltinget Civilsamfund om organisationen 7LivAltinget podcastEsbens anbefalinger:Lea Ypis tale om migration, venstrefløjen og EuropaLea Ypis bog 'Fri'Børsen interview med Mette Frederiksen 
  • 24. Mette Frederiksen er party killer in chief

    49:49||Season 5, Ep. 24
    Esben og Jakob er live fra årets Folkemøde i Allinge på Bornholm. De taler om Den sorte svane, der har udviklet sig til et kinderæg af skandaler. De prøver at finde ud af, hvorfor Mette Frederiksen er så pessimistisk på fremtidens vegne – og så er der quiz med publikum.Ugens emner i #dkpol:Nye afsnit af Den Sorte Svane er strøget til tops på den danske nyhedsdagsorden (08:54): Esben og Jakob vender de to nye afsnit, der blandt andet viser et muligt justitsmord, hvor politifolk i NSK hjælper Amira Smajic til at klare frisag i en svindelsag.  “Party-killeren” Mette Frederiksen (20:51) siger i et nyt interview med Ugebrevet Mandag Morgen, at hendes generation fik “de bedste år”. Esben hiver fat i en tysk sociolog og Jakob vil en tur forbi USA i starten af 10’erne - for kan det virkelig passe, at de bedste år er bag os? Og til sidst er det quiz-tid (29:58): Kan Esben huske årstallet for de største begivenheder i sine egne barndoms-år: firserne? Jakob og Esben quizzer med hjælp fra publikum. Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på AltingetProducer: Mathilde Brieghel, podcastassistent Shownotes:Esbens anbefaling: Tom McTagues portrætinterview med Keir Starmer i New Statesman Jakobs anbefaling: Henrik Sass Larsens bog ”Tilbageslag” 
  • 23. Blå blok forsøger at binde Messerschmidt til masten

    01:01:44||Season 5, Ep. 23
    Esben og Jakob ser på, hvorfor vi kan bruge så mange milliarder på oprustning, uden der kommer mere politisk slagsmål om det – og hvor længe det kan blive ved. De taler om ugens partilederdebat på DR, som ikke mindst være mærkelig fordi regeringsledelsen udeblev, og så ser de på Morten Messerschmidts færd i dansk politik og en tur til nationalkonservativ konference i Ungarn.  Ugens emner i #dkpol:Oprustning (12:31): Mette Frederiksen foreslår, at Danmark skal afsætte fem procent af BNP om året – svarende til 90 milliarder kroner – til oprustning. Esben og Jakob ser på argumenterne, både set fra vælgernes perspektiv og fra Christiansborg, for hvorfor vi skal bruge så mange milliarder på massiv oprustning.Messerschmidt (29:41): Dansk Folkeparti går frem i meningsmålingerne – men hvad vil Morten Messerschmidt egentlig? Esben har set hans seneste tale fra folketingssalen, mens Jakob har set den, han for nylig holdt i Ungarn.Mærkelig partilederdebat (42:38): På DR blev der holdt partilederdebat, men regeringsledelsen udeblev – måske fordi de havde vigtigere ting at tage sig til. Esben og Jakob diskuterer, hvorfor debatten blev så mærkelig, og Jakob gennemgår de fire aspekter, der ifølge ham kan gøre en regering upopulær.Fredag den 13. juni løber løbeklubben for sidste gang i denne sæson og får samtidig Folkemøde-debut. Turen starter kl. 07.30 foran Grønbechs Hotel i Allinge.Efter sommerferien er løbeklubben tilbage 8. august. Her starter vi igen foran Altinget på Ny Kongensgade 10 i København kl. 08.00. Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på AltingetProducer: Emma Klitnæs, podcastassistent Shownotes:Jakobs anbefaling: Mikkel Borris bog Forstyrret – en nekrolog over internettetEsbens anbefaling: Duncan Weldons essay Why liberal democracies wins total warsAltingets nye klimapodcast Aftryk
  • 22. Nu køber regeringen lobbyister for at få fat i Trump

    55:46||Season 5, Ep. 22
    Esben og Jakob ser nærmere på de nye løn- og pensionsforhold som partierne har vedtaget til sig selv. De taler om TV2, der ikke vil svare på spørgsmål i sagen om Den sorte svane, og de graver i hvorfor den danske ambassade i Washington har indkøbt lobbyhjælp for at komme tæt på Trump.Ugens emner i #dkpol:Politikernes løn (13:30): Alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti har indgået en ny aftale om folketingspolitikeres løn- og pensionsforhold. Den vender Esben og Jakob, og mens Jakob sammenligner med blandt andet Ukraine og USA, hiver Esben Bibelen frem.Diplomati med pengepungen (29:44): Den diplomatiske forbindelse til den amerikanske præsident er ikke just noget at råbe hurra for – og måske netop derfor har den danske ambassade hyret lobbyister til at hjælpe sig. Det får Esben og Jakob til at fortsætte snakken om penge i politik. Og om diplomatisk indflydelse.TV 2's rolle og ansvar (37:43): Der er nyt i sagaen om Den sorte svane. To nye afsnit er på vej. Esben og Jakob kigger på, hvad der er op og ned, og hvilket ansvar TV 2 sidder med.Næste fredag, den 6. juni, er #dkpol-løbeklubben tilbage. Turen starter som altid klokken 08.00 foran Altinget i Ny Kongensgade 10 i København. Og fredagen efter, den 13. juni, får løbeklubben Folkemøde-debut. Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på AltingetProducer: Emma Klitnæs, podcastassistent Shownotes:Esbens anbefaling: David Runcimans podcast Past Present FutureJakobs anbefaling: Inden året er omme af Lea KorsgaardJakobs kommentar TV 2 skylder stadig svar på et meget vigtigt spørgsmål om 'Den sorte svane'Rasmus Rauns artikel Danmarks nye amerikanske lobbyfirma har tæt forbindelse til Trumps stabschef
  • 21. Politikerne spærret inde i det udlændingepolitiske paradoks

    54:26||Season 5, Ep. 21
    Esben og Jakob er tilbage i studiet, og de vender Folketingets afslutningsdebat, den tilstundende kommunalvalgkamp i København – og så spørger de sig selv, hvad SVM-regeringen egentlig har været for en regering.Ugens emner i #dkpol:København (12:11): Pernille Rosenkrantz-Theil har meddelt, at hun træder ud af Folketinget for fuldt og helt at hellige sig kampagnen for at blive Københavns næste overborgmester ved kommunalvalget i november. Esben og Jakob ser på, hvad hun har gjort for at vende Socialdemokratiets dårlige meningsmålinger.Afslutningsdebat (24:12): Udlændingepolitikken var tilbage øverst på dagsordenen, da Folketinget holdt afslutningsdebat. Men hos vælgerne ser prioriteringen anderledes ud. Esben og Jakob diskuterer hvorfor.SVM (32:09): Esben og Jakob tager temperaturen på SVM-regeringen oven på et interview i Berlingske. Her sagde Morten Bødskov, at han fortsat gerne ser en midterregering. Og det ligner umiskendeligt en udmelding fra Socialdemokratiet – men hvad betyder det?Fredag den 6. juni er #dkpol-løbeklubben tilbage. Turen starter som altid klokken 08.00 foran Altinget i Ny Kongensgade 10 i København. Og fredagen efter, den 13. juni, får løbeklubben Folkemøde-debut. Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på AltingetProducer: Emma Klitnæs, podcastassistent Shownotes:Jakobs anbefaling: Reservatet på Netflix og Løgnen på TV2 Esbens anbefaling: Jake Tapper om Joe Biden i The Ezra Klein Show
  • 20. Trump justerer kursen og Demokraterne famler i mørket

    43:07||Season 5, Ep. 20
    Jakob er på rundrejse i USA og fortæller over en telefonlinje om, hvad der fylder i den amerikanske debat lige nu. Donald Trump har accepteret et fly som gave fra Qatar, og spørgsmålet er, hvilken betydning det får for hans fremtidige udtalelser om Grønland. Og mens Trumps popularitet tilsyneladende er dalende, er det svært at få øje på Demokraterne i debatten.Ugens emner i #dkpol:Korruption (08:15): Jakob fortæller Mads om, hvordan korruption er blevet et centralt emne i den amerikanske debat, efter at Trump takkede ja til et fly fra Qatar – i en sådan grad, at han nu er tvunget til at gå i defensiven.Grønlands-balladen (12:43): Udmeldingerne om USA's interesse i Grønland fylder meget i Danmark, men hvad siger amerikanerne egentlig? Det spørger Mads Jakob om.Hvor er demokraterne? (23:46): Demokraterne synes nærmest forsvundet i debatten – trods Trumps dalende popularitet. Som det sidste spørger Mads Jakob, hvad der egentlig er blevet af dem. Fredag den 6. juni er #dkpol-løbeklubben tilbage. Turen starter som altid klokken 08.00 foran Altinget i Ny Kongensgade 10 i København. Og fredagen efter, den 13. juni, får løbeklubben Folkemøde-debut. Værter: Mads Outzen, video- og podcastredaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på AltingetProducer: Emma Klitnæs, podcastassistent Shownotes:Mads’ anbefaling: Dokumentaren 'American Factory' på NetflixJakobs Anbefaling: Michael Kranishs 'The World's Fastest Man - The extraordinary Life of Cyclist Major Taylor'
  • 19. Hummelgaard måtte pludselig trække sin nye PET-lov

    58:48||Season 5, Ep. 19
    Esben og Jakob ser på regeringens planer om at skære endnu mere i det statslige bureaukrati. De kigger på justitsminister Peter Hummelgaards kuldsejlede planer om at få vedtaget en ny PET-lov inden sommer, og til sidst gennemgår de seneste kapitel i sagaen om USA og Grønland, hvor Lars Løkke Rasmussen har indtaget en ny hovedrolle. Ugens emner i #dkpol:Bureaukrati (10:35): Bureaukratiet er blevet upopulært, både i den blå og den røde lejr. Men alligevel er de ikke helt enige om, hvorfor det er blevet sådan, og hvad der bør ændres. Esben og Jakob ser nærmere på planerne om at skære endnu mere i det statslige bureaukrati.PET (23:36): Justitsminister Peter Hummelgaards forslag til en ny PET-lov er blevet trukket tilbage, selvom han ellers havde planlagt, at den skulle fremsættes og vedtages inden sommerferien. Men hvorfor er opbakningen forsvundet? Esben har kigget på evalueringen af den såkaldte PET-lov fra 2013, mens Jakob har læst sig igennem selve lovforslaget.USA og Grønland (41:01): Der er udbrudt nyt drama i Rigsfællesskabet, efter USA har udsendt et nyt direktiv om indsamling af informationer, der kan fremme målet om at overtage Grønland. Esben og Jakob ser nærmere på, hvad det egentlig handler om, og hvordan der er blevet reageret.Fredag den 6. juni er #dkpol-løbeklubben tilbage. Turen starter som altid klokken 08.00 foran Altinget i Ny Kongensgade 10 i København. Og fredagen efter, den 13. juni, får løbeklubben Folkemøde-debut. Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på AltingetProducer: Emma Klitnæs, podcastassistent Shownotes:Esbens anbefaling: Camilo Erlichmanns essay 'The depoliticization of 1945'Jakobs anbefaling: 'Mands himmerig' af Henrik PontoppidanGavelink til Sine Riis Lund, Christina Yoon og Esbens analyse 'Det gjorde ondt sidst. Nu gør regeringen igen klar til at nedlægge tusindvis af årsværk i staten'Niels Wiums anmeldelse af Anders Foghs nye selvbiografiDebat fra 2025: Analytiker: Grønlandskrisen ligner en historisk efterretningsbrølerDebat fra 2019: Forsvarskonsulent: Sådan smider USA danskerne ud af Grønland
OSZAR »